Icon

Blog

Se alle

Kategorier

Rigtig mange børn oplever i løbet af deres skoletid en eller anden form for mobning. Selvom der ikke hersker tvivl om, at mobning i sig selv kan være en meget ubehagelig og negativ oplevelse for dem, det går ud over, så vil jeg her gerne sætte fokus på mobningens større perspektiv. Mobning er nemlig også resultatet af adfærdsmønstre, der kan opstå, når børn eksperimenterer med måden, hvorpå verden hænger sammen.

For et stykke siden fik jeg henvendelse fra en familie hvor datteren, Sofie på 9 år, blev mobbet i sin skole - især i frikvartererne og lige efter skoletid. Familien havde talt med klasselæreren, og hun ville gerne hjælpe med at stoppe mobningen og havde taget problemet op med klassen. Det havde da også hjulpet en smule, men det mobningen var ikke stoppet. Sofie var meget berørt og ked af at det, og hun syntes bestemt ikke at det var retfærdigt, at det skulle gå ud over hende. Forældrene syntes det var for dårligt, at skolen ikke kunne forhindre mobningen. De var nu nået frem til, at de måtte hjælpe deres datter, og at NLP måske var det, der kunne gøre forskellen. Forældrene var selv meget berørte af situationen. Det er selvfølgelig altid svært, når ens børn ikke trives, men hele familiens hverdag var blevet besværlig og uforudsigelig, fordi Sofie meget ofte kom hjem midt i skoletiden eller lige efter og var rigtig ked af det.

Jeg mødtes med Sofie og hendes forældre, og jeg fik afdækket deres model af verden, og hvordan de tænkte om problemet. Jeg lyttede meget til Sofie: hvordan hun tænkte, hvordan hun havde det og hvordan hun ønskede at have det. Undervejs blev der stillet en del spørgsmål til forældrene omkring deres måde at tænke og handle på, i forbindelse med problemet, og samtidig også at anerkende det, som Sofie tænkte.

Sofie tegnede en tegning over hvordan hun havde det indeni, når hun blev mobbet. Og derefter en ny tegning af, hvordan det skal være når hun har det godt og hun bare kan få lov at være som hun er og har lyst til at være.

De to tegninger blev brugt som grundlag til at lave ”Naturlig Problemløsning” som en leg, således at jeg kunne hjælpe Sofie med at ændre de indre submodaliteter, som hun havde i forbindelse med mobningen. Vi fortsatte med at lave en kinæstetisk ”Traume/Fobi” kur, lagt ud på gulvet, for at ændre de negative oplevelser, hun havde fra perioden med mobning, til en mere neutral oplevelse. Således at hun blev dissocieret fra oplevelserne og ikke havde de negative følelser fra tiden med mobningen med sig.

Derefter arbejdede vi med at sikre, at det ikke skete igen. Sofie var meget kreativ og fandt bl.a. på at lave et beskyttelsesskjold i sin indre tankeverden. På den måde var hun sikker på, at når dem, der ville mobbe hende, sagde noget til hende, som ville få hende til at blive ked af det, simpelthen ville få deres egne ord tilbage i hovedet igen. Og det havde de rigtig godt af, syntes Sofie. Hun fandt også på, at hun bare kunne flytte sig, for så ville ordene ikke ramme hende, og hun ville ikke blive ked af det og dermed ikke reagere på den måde, de andre synes var sjovt/spændende/anderledes.

Mobningen stoppede rent faktisk fra den ene dag til den anden, og Sofie og jeg arbejdede videre med at forstærke forandringen samtidig med at vi arbejdede med selvtillid og selvværd.

Undervejs i forløbet viste det sig, at Sofie havde koblet mobningen sammen med det, at hun skulle smage på maden, før hun kunne afgøre om hun kunne lide den eller ej. Hun skulle altså ”smage” på ordene for at vide om hun kunne lide dem, og det medførte, at hun fik det dårligt i maven og derfor havde reageret voldsomt på de negative ord, som de andre havde sagt til hende, for at få hende til at reagere. Vi morede os en del over denne afsmitning, og Sofie syntes at det var noget underligt noget at gøre. Nogle gange bruger vi strategien fra ét område til et andet, uden at tænke på konsekvenserne.

Efterfølgende er Sofie gået aktivt ind i skolens oprettede Mobbepatrulje, hvor hun bruger sine egne erfaringer til at hjælpe Mobbeofrene og også dem, der selv mobber.

Som NLP’er er det vigtigt at kunne gå ud over selve problemet, her mobning, og se det i et større perspektiv. Det er fx vigtigt at huske på, at børns adfærd – også den ubehagelige – oftest kan tolkes som deres forsøg på at undersøge den verden, de ser. De har set og hørt voksne, som ikke taler pænt om andre - enten enkelt personer eller grupper, og dermed viser børn at nogle er bedre end andre, og dermed også at man kan være rigtig eller forkert. De børn, der reagerer anderledes end dem selv, er nok de forkerte, og derfor er det i orden at drille dem. Det gør de voksne jo, og dem ser børn op til, for de er børnenes rollemodeller.

I min verden er mobning helt klart en måde, hvorpå børn eksperimenterer, for at blive klogere på hvordan verden og livet fungerer.

Hvis du har viden og indsigt i mobning, når du hjælper børn, hjælper du dem både bevidst og ubevidst med at få stoppet den uønskede handling. Og samtidig lærer de også, at der ikke er noget i vejen med dem - og heller ikke med de andre.

Det er vigtig, at have respekt både for sig selv og for andre, og der er en positiv intention bag enhver handling.