Har du spørgsmål?

Jeg er interesseret i følgende  *
Hvordan vil jeg kontaktes?  *
Privat / virksomhed  *
Firma og kontaktperson  *
E-mail  *
Telefonnummer  *
Hvordan fandt du os?
Evt. spørgsmål
Send en mail Siteworks ApS

Enneagram kursus

Tip en ven eller kollega om siden Sitemap Udskriv denne side Tilbage

Dette er et kursus for dig, der gerne vil lære dig selv og andre bedre at kende.

Enneagrammet er en model med 9 personlighedstyper, der hver især er kendetegnet ved forskellige værdier, vaner, motivation, behov og adfærd. Personlighedstypen er således en beskrivelse af vores grundlæggende karakter og indre tanke struktur.

Anvendelsen af Enneagrammet i dag er mangfoldig og relevant i alverdens sammenhænge, hvor det menneskelige aspekt gør en forskel.

På kurset vil du lære, hvordan Enneagrammet kan bruges både som et personligt selvudviklingsværktøj og som et arbejdsredskab, der forbedrer dine samarbejds- og kommunikationsevner, samt dine relationer til andre mennesker.

Du lærer:

  • Kendskab til de 9 typer og deres stærke og svage sider
  • Forståelse af Enneagrammet som et kort over vores indre struktur
  • Viden om typernes drivende værdier
  • Indsigt i de 9 typers grundlæggende temaer og motivation
  • Typernes reaktion på stress
  • ... og meget mere!

    Kurset vil være en kombination af teoretisk og praktiske øvelser.

     

  • Hvad er Enneagrammet ?

    Enneagrammet er en flere hundrede år gammel beskrivelse af 9 personligheds- typer - og vel at mærke en meget dybtgående beskrivelse, idet der er tale om en kortlægning af menneskers dybtliggende motiver for det de gør. Enneagrammet hjælper os således til at forstå vores egne og andres personlighedsmønstre og kan dermed hjælpe os til at forstå os selv og vores omgivelser bedre.

    Samtidig beskriver Enneagrammet hvordan vi kan komme videre og slippe vores mønstre for derigennem at opnå større kontakt til vores inderste kerne.

    Enneagrammets historie

    Ordet Enneagram kommer af græsk, hvor Ennea betyder ni, og gram betyder model. Enneagrammet er altså en model bestående af 9 punkter, tegnet i en cirkel, et punkt for hver personlighedstype.

    Man mener at modellen stammer fra middelalderens Sufier. Sufierne er islamiske filosoffer og mystikere, som - ifølge overleveringen - kaldte Enneagrammet for "Guds Ansigt". Hermed mente de, at Gud er den eneste der har evnen til at opleve verden i sin helhed og dermed den eneste der indeholder alle de synsvinkler i verden, som er mulige - i modsætning til mennesker, som kun er i stand til at opleve og opfatte en begrænset del af virkeligheden, og som derfor lever fastlåst i en begrænset synsvinkel.

    Læren om Enneagrammet var hemmelig eller forbeholdt 'de indviede' i mange hundrede år - ligesom megen anden lærdom fra mysterieskolerne. Årsagen til dette var måske først og fremmest at der ikke var mange mennesker, der var parate til at forstå denne viden før nu. Man skal tænke på, at før Freud kom til i begyndelsen af dette århundrede var tanken om at mennesker havde et 'ubevidste' aldeles ukendt.